I oldgamle tider var verden regeret af 8 magikere. 

 

Disse 8 magikere var de første til at vriste magiens hemmeligheder fra dragerne, og dette gav dem en magt hvis lige aldrig siden er set. De 8 troldmænd var Brunthar den usårlige, Rhintex den skabende, Leliane den altseende, Endriel den gyldne, Parafaxx den ødelæggende, Nifflevak den usynlige, Morvarth den sorte og Renda den mangeformede.

 

Før dem var magien forbeholdt de mægtige drager, de usynlige guder og mystiske væsner. Magien var rå og utilregnelig, og sås som umulig at tøjle. Det var i de tider 8 personer fra forskellige racer samledes for at løse magiens mysterier. 

Med Parafaxx i spidsen, lagde de en plan. En plan der involverede noget så utænkeligt som at fange en drage. 

 

Men hvor utænkeligt det end måtte være, lykkedes det med omhyggelig planlægning, stor tålmodighed og intense studier af drager at fange Farralom, en mægtig blå drage. Parafaxx, afkom af både drage og menneske, havde en indlagret forståelse for dragernes sprog, og kunne derfor nedfælde dragens ord. Og således, gennem flere års tortur og pinsel, gav Farralom efter, og afslørede bid for bid dragernes viden om magi.

 

I starten var resultaterne mildest talt nedslående, men efterhånden som magikerne fik trænet deres evner, begyndte det at lysne, og ikke alene lærte de at håndtere magien, de forfinede også deres egne grene af den.

 

Brunthar, søn af en stolt dværgslægt, der i generationer havde leveret rustninger til deres konge, skabte abjuration skolen.

Rhintex, der som tiefling havde dæmonblod i årerne, fandt det naturligt at hidkalde væsner fra andre verdner, og skabte dermed conjuration skolen.

Leliane havde som menneske en naturlig gennemtrængende nysgerrighed, hvorfor det var naturligt for hende at udvikle magien til at give hende klarsyn, og skabte derfor divination skolen.

Endriel, forfængelig og charmerende elver, søgte at bruge magien til at påvirke og tryllebinde alle der så på ham, og skabte enchantment skolen.

Parafaxx, søn af en sort drage, vred og destruktiv, skabte evocation skolen, så han kunne udslette hvem der end ville stå imod ham.

Nifflevak var som gnom naturligt drilsk og mente at magi ikke behøvede være destruktiv, så han skabte illusion skolen og kunne således undgå unødige konfrontationer.

Morvarth, der som halvork mere end de andre var forbandet med kort levetid, søgte desperat at lære dødens hemmeligheder at kende, i håb om at leve for evigt, og skabte dermed necromancy skolen.

Renda følte at hun som halfling ofte stod i skyggen af andre, og rettede derfor sine studier mod at ændre, styrke og tilpasse sig selv, for at vise, at hun var lige så brugbar som enhver anden, og således skabte hun transmutation skolen.

 

En efter en sluttede byer, stammer og klaner sig til magikerne, og verden blev fordelt iblandt dem. De få lommer af modstand de mødte, blev hurtigt fjernet, enten med finesse eller med demonstration af magikernes magt, indtil verden var underlagt deres lederskab. 

 

Gennem årene forfinede de alle hver især deres skoler og demonstrerede deres magt for verden. De tog alle lærlinge ind, og lærte dem alt, undtagen deres mest magtfulde spells, således de kunne sprede magien til resten af verden, og gøre det til allemandseje. 

 

Som følge af dette blev de 8 magikere ophævet til gudestatus blandt folket. Nogle så dem som frelsere af verden, mens andre så dem som væsner der burde frygtes. 

 

Dette gjorde guderne vrede. De frygtede at magikerne med tiden ville blive så magtfulde at de en dag kunne besejre guderne og overtage deres pladser. Guderne begyndte derfor at hviske til deres følgere, og fylde dem med deres egen magi. Således blev de første clerics og paladins til. Disse hellige krigere skabte hurtigt og i stilhed en hær til at tage magikerne ned med.

 

Den første til at falde var Leliane. Hun havde set, hvad en åben krig ville gøre, så da hæren nærmede sig, sendte hun alle sine vagter, lærlinge og undersåtter væk, så hun var alene i sit slot. Da slottet blev stormet, stod hun ventende i slotsgården, og overgav sig uden modstand. Henrettelsen var hurtigt overstået, og hæren rykkede videre.

 

De efterfølgende magikere overgav sig ikke så let, men en efter en faldt de, blot for at have deres plads overtaget af lærlinge eller andre, der ønskede at træde i deres sted, og ofte ville to eller flere træde til, for derefter at eskalere krigen. Tabene var enorme på begge sider, og det der startede som et korstog mod de mægtigste magikere udviklede sig til en verdensomspændende krig, der spandt over generationer, og varede i flere århundreder. Hele verden blev kastet ud i kaos, hvor alle forsøgte at tilrane sig så meget magt som muligt, blot for at miste den til den næste udfordrer. Lande opstod og forsvandt og formålet med krigen blev med tiden glemt. Hvad der startede som gudernes udfordring til de mægtige magikere endte med blot at være en selvisk kamp om magt og land.

De store magiske udladninger, der kunne mærkes hundredvis af kilometer fra et slag, var årsag til et væld af forandringer i både planter og dyr, og gav anledning til utallige nye arter og mutationer, der alt sammen forsøgte at finde en plads i verden. Og med konger og kejsere, købmænd og krigsherrer, der alle havde selviske intentioner, fik naturen, monstre, banditter og andet frit spil til at terrorisere og brede sig.

 

Med tiden aftog konflikterne. Nogle steder begyndte lederne at se fordelen ved fred, orden og samarbejde. Andre steder blev uønskede herrer overkastet af et krigstræt folk, og erstattet af troværdige forbilleder. Igen andre steder blev freden tvunget frem på tyrannisk vis. Dermed oplever verden nu sin længste periode med relativ fred i tusinder af år. Magikere og præster har for længst sluttet fred, selv om der dog stadig kan være en hvis mistro mellem de to parter.

 

Nu er tiden kommet til verdens genopbyggelse. Rundt omkring forsøger borgherrer at holde freden i deres byer, alt imens hæren nedrustes og nye handelsruter bliver oprettet. Men verden er stadig et farligt sted. Monstre har indtaget fæstninger og huler, selvudnævnte tyveherrer kommanderer mindre hære af håndlangere og magikere kan frit udføre skumle eksperimenter, uden frygt for at blive forstyrret.

 

Dette har givet anledning til at professioner som lejesvende, eventyrere, opdagelsesrejsende og lignende kan blomstre. Verden er blevet et nyt, ukendt sted, med rigeligt plads til at sætte sit eget præg på historien, genopdage glemte skatte, eller udnytte desperate handelsfolk.

Avalat